2021 FastPassCorp årsresultat FN2/2022


FastPassCorp A/S’ bestyrelse har godkendt årsregnskabet for 2021 samt gennemgået revisionsprotokollatet, og i overensstemmelse hermed offentliggøres regnskabsmeddelelsen indeholdende de væsentligste oplysninger fra den kommende årsrapport for 2021.

For oversigt over et sammendrag af konsolideret resultatopgørelse, balance og pengestrømsopgørelse for koncernen: se tilhørende fulde FirstNorth meddelelse (PDF)

Årets store begivenhed var opkøbet af vores engelske partner Knowledge Secure Systems. Herigennem blev vi ejer af FastPass Cloud, som er strategisk vigtig for de kommende år. Vi øgede også vores samlede kontraktsportefølje og fik nye dygtige kollegaer. Hele transaktionen finansieredes med udstedelse af nye aktier.

Resultatet lever ikke op til vores forventning. En væsentlig årsag hertil er forskellig regnskabsmæssig behandling af uopsigelige kontrakter. Aftaler om software behandles på en måde – en tilsvarende ydelse leveret fra vores nye Cloud behandles anderledes -se nedenfor under økonomi. Vi har ikke været klar over denne distinktion, som har haft væsentlig indflydelse på resultatet.

Ændring til regnskabsmæssig realisering af ordrer:

Selskabet har for 2021 besluttet, at ordrer på subscription (leje) aftaler skal omsætningsføres på tidspunktet for kundens ordre. Tidligere er omsætningen periodiseret ind i de år, lejeperioden dækker.

I forbindelse med overtagelsen af FastPass UK er vi blevet ejer af FastPass Cloud, hvor vi kan sælge en cloud service. I forbindelse med årsregnskabets revision har revisor Grant Thornton fastlagt en skelnen mellem software leje (en rettighed kunden får) og en cloud service (som er en serviceydelse på basis af en rettighed). Serviceydelser skal omsætningsføres, når ydelsen er leveret. Vi anerkender og accepterer revisors vurdering.

Konsekvensen for regnskabet er imidlertid stor. En 3 års ordre på eksempelvis 200.000 DKK pr år afgivet i december vil påvirke omsætningen med 3*200.000= 600.000DKK. En cloud service på samme vilkår vil ikke påvirke omsætningen overhovedet i 2021; men vil give omsætning i de 3 følgende år. På sigt får vi den samme omsætning; men her og nu har det store konsekvenser for regnskabsåret 2021. Tilsvarende vil vi også fremover se, at en vækst i ordreindgangen slår langsommere igennem på omsætningen.

Kommentarer til resultat:

Omsætning i 2021 er 13% højere end i 2020. Værdien af Annual Recurrent Revenue (ARR) ultimo december 2021 er 7,4 millioner kroner svarende til 15% højere end et år tidligere. Dækningsbidrag er faldet fra TDKK 6623 til TDKK 5896.

Resultat af primær drift er TDKK -2400 mod TDKK 39 for året før.

Resultat efter skat er TDKK -3877 i forhold til året før: TDKK -2255.

Selskabet ønsker ikke at opgive konkrete omsætningstal af konkurrencehensyn. Faktureringen er steget med 13% i 2021.

Efter opkøbet af KSS blev en ny forventning udtrykt i forbindelse med delårsrapporten for første halvår: Selskabet fastholder en fremgang i omsætning på 30% og overskud før skat for hele 2021 

Denne forventning var baseret på, at alle ordrer kunne indtægtsføres. Det er en så væsentlig forudsætningsændring, at sammenligning mellem forventning og realiseret ikke giver mening.

Det samlede resultat er utilfredsstillende; men forøgelse af ARR peger positivt fremad.

Forventning for 2022

Selskabets forventning er en forøgelse af ARR på mere end 10% og et resultat før skat på cirka DKK 0.

Vedhæftet fil



Attachments

FN2-2022 Årsregnskabs meddelelse 2021 v3.0